Træning med papegøjer
Sidder du nu og tænker: "Hvorfor i alverden skal man dog træne en papegøje?", så læs videre Jeg vil her give mit bud på, hvorfor jeg synes, det er en god idé at træne med sin papegøje.

Jeg vil indledningsvist skynde mig at sige, at den træningsform, jeg er varm fortaler for, bygger på principperne omkring positiv forstærkning. Denne træningsform gør, at papegøjen (eller hvilket som helst dyr, man gerne vil træne!) har indflydelse, bliver rost og belønnet, og derfor føler, at det kan betale sig og bliver naturligt motiveret. Papegøjen træner derfor af egen fri vilje og for at opnå noget ønsket: Ros og dermed belønning (forstærkning). Denne træningsmetode (som i øvrigt er opfundet af B.F. Skinner), er videnskabeligt bevist, og bruges også i større og større grad i zoologiske haver, hvor dyrene trænes, så man i højere grad undgår brug af magt overfor dyrene. På den måde opstår en "win-win"-situation.

Papegøjer er intelligente dyr. Rent faktisk har mange arter en intelligens svarende til et barn på op til 5 år. Og som alle andre intelligente væsner, vil papegøjen gerne udfordres på sin intelligens, lære noget og være en del af et socialt fællesskab.

Men udover deres intelligens er de også supersensitive - eller signalfølsomme, om man vil. De mærker stemninger langt før, vi andre gør. De kan med det samme mærke, hvis deres mennesker har en off-dag, og det smitter af på dem, så træn ikke med din papegøje, hvis du ikke selv har det godt og er motiveret.

Min påstand er, at i langt de fleste tilfælde hvor papegøjen gør et eller andet uhensigtsmæssigt, skyldes det en fejlindlæring, som vi mennesker selv er skyld i. Det kunne for eksempel være, at papegøjen:
  1. ikke vil i bur
  2. skriger
  3. bider
  4. ikke vil sidde på hånd
  5. etc. etc.

Hvis ellers papegøjen er tryg ved sit bur og har nok flyvetid uden for buret hver dag, så kan den sagtens lærer at gå i bur, når du gerne vil have den ind. Men du skal ikke jage den rundt, til den til sidst er så træt, at den ikke orker mere - du bliver nok også før træt end papegøjen. Træning er nøgleordet her

Det er bestemt heller ikke nogen god idé at råbe "HOLD SÅ KÆFT!" til papegøjen, når den skriger. Papegøjer elsker "drama", så jo mere du råber, jo mere skriger papegøjen. En skrigende papegøje skal ignoreres, lige indtil den er stille, og når den er det, skal den roses i et glad tonefald og belønnes. Luk heller aldrig en papegøje ud af sit bur, imens den skriger. Det kan være fristende, hvis man ved, at der bliver ro, når den lukkes ud - men gør du det, forværrer du bare problemet. For den finder hurtigt ud af at være standhaftig med sit skrigeri, når den ved, at den får "løn" for sit hårde arbejde (skrigeriet). Stil dig et sted, så papegøjen hverken kan se eller høre dig, og vent så til den har været stille i kort tid (i begyndelsen kun 10-20 sekunder) - så kan du gå ind til den, rose og lukke den ud. Begynder den igen at skrige, mens du er på vej hen til den, tier du stille, vender ryggen til den og går ud igen. Derefter gentages det, når den igen har været stille i kort tid.

Der kan være mange årsager til, at en papegøje bider; det kan være, at den er kønsmoden og forsvarer sin mage. Eller den bider måske sit "yndlingsmenneske", selvom det er de "fremmede" der kommer, som den har lyst til at bide for at fortælle, at de skal holde sig væk. Rigtig mange papegøjer bruger deres næb som en 3. fod, når de skal bevæge sig rundt. Nogle bruger også denne metode, når de skal over på hånden. Hvis papegøjen nogle gange har prøvet, at mennesker er blevet bange og har hevet hånden til sig, når papegøjen er kommet med næbbet først, kan den begynde at bide - ikke for at bide, men for at være sikker på ikke at falde ned. Hvis du har en papegøje, der bider, skal du finde ud af, om der er et mønster i bideriet - altså hvornår bider den typisk? Hvis du ved, at den bider i bestemte situationer, skal disse situationer undgås. Bid er selvforstærkende, så derfor er det vigtigt, at de undgås! Men hvis du alligevel bliver bidt, skal du IKKE skrige op, slå den eller på anden måde straffe den. Sæt den roligt fra dig, vend ryggen til den og gå. Og vend derefter tilbage efter maksimum 5 minutter og snak glad og hyggeligt med fuglen. Bær aldrig nag til din fugl, men start på en frisk efter hver episode.

Når man træner, lærer papegøje og menneske hinanden meget bedre at kende, kommer tættere på hinanden, og der igennem opbygges tilliden gensidigt. Og efter min mening er nøgleordet i træning: "det skal være sjovt!". Med papegøjer kommer man ingen vegne med skæld ud og straf, så hvis din papegøje gør noget forkert, så ignorér det. Papegøjen vil gerne have opmærksomhed, ros og godbid, så når den bliver ignoreret ved uønsket adfærd, vil den finde ud af, at det ikke kan nytte. Og husk også at stoppe træningen, mens legen er god. Lad være med at blive ved med at gentage den samme øvelse om og om igen, og træn kun højst 5-10 min. ad gangen. Og sørg for at stoppe med en succesoplevelse, så I begge er glade og tilfredse, når træningen slutter.

Her er et par eksempler på øvelser, som en papegøje nemt kan lære:
  1. Apport
  2. Gå i bur
  3. Basketball
  4. Ring-spil
  5. Hejse flag
  6. Indkald
  7. Gå op ad trappestige
  8. Hejse spand
  9. Lægge mønt i sparebøsse
  10. "High five"
  11. Kysse
  12. Sprede vinger
  13. Etc.
Jeg træner med alle mine papegøjer, for det er en utrolig god måde at opbygge gensidig tillid. Derudover synes både gøjerne og jeg, at det er supersjovt. Men træning kræver også tålmodighed, og især hvis papegøjen ikke er tam. Da Kixen kom til, var hun bestemt ikke tam, og hvis du klikker på billede af hende, kan du læse mere om, hvordan jeg greb det an, fra da jeg fik en meget skræmt og nervøs fugl i huset, til nu hvor jeg har en glad og håndtam gøje.

Så nu er det bare at komme i gang med at træne. Hvis du har lyst til mere inspiration til træningen, kan du melde dig ind på internetforummet www.birdtalk.dk, hvor der vil være folk, der er klar til at guide og komme med gode råd.